Jellingkongerne og deres forgængere

Niels Lund har skrevet en bog om Jellingkongerne og deres forgængere. Niels Lund har længe været en institution inden for vikingetidens historie og fremlægger her sin opfattelse af Jellingkongerne, idet han kritisk forholder sig til den tilgængelige forskning. Det er en meget nyttig bog, som giver et godt overblik over perioden og de diskussioner, som gennem tiderne har været med til at danne det billede af perioden, som er fremherskende.

Niels Lund skriver på en måde, så alle historieinteresserede kan være med, men uden at gå på kompromis med kvaliteten .

Bogen indledes med en oversigt over kilderne til vikingetidens historie og den baggrund, på hvilken kilderne skal vurderes. Derefter følger nogle kapitler om de tidligste konger, vi kender til, et kapitel om Jellingmonumenterne og endelig et kapitel til hver af kongerne, Gorm den Gamle, Harald Blåtand, Svend Tveskæg og Knud den Store.

Bogen er udgivet af Vikingemuseet i Roskilde. Den indeholder noteapparat, en omfattende litteraturliste, et personregister og et indlagt kort over Europa i vikingetiden. Bogen er på 330 sider.

Om Poul Steen

Formand for Alfred Good's Fond
Dette indlæg blev udgivet i Historie, Udgivelser og tagget , , , . Bogmærk permalinket.