Den danske slavehandels historie er udkommet

slavehandelGyldendal har netop udgivet “Slaverne dansede og holdt sig lystige. En fortælling om den danske slavehandel” af Kåre Lauring med støtte fra bl.a. Alfred Good’s Fond.

Bogen beretter om slavehandlere, søfolk og slaver – om den danske slavehandel i små 200 år, fra 1625 til 1807, hvor omkring 86.000 slaver blev fragtet fra Afrika over Atlanten på et skib med Dannebrog i agterstavnen.

Bogen er en fortælling om, hvordan man behandlede slaver, om hvad der skete om bord på slaveskibene, om livet som sømand på et slaveskib – og om en slavehandel, der aldrig blev så givtig som håbet.

Både afrikanere, arabere og europæere handlede slaver i millionvis. Af de omkring 30 millioner slaver, der blev udskibet fra Afrika, stod europæerne for 12-13 millioner. Historien om slavehandelen er en historie med få helte og mange ofre.

Om Poul Steen

Formand for Alfred Good's Fond
Dette indlæg blev udgivet i Historie, Udgivelser og tagget , , . Bogmærk permalinket.